Office 365, logger du på med ”kun” password? Er det sikkert nok?

NEJ… Så enkelt kan det siges. Vi anbefaler, at alle Office 365 brugere, benytter multifaktor login (multi-factor authentication) og dermed have den rigtige sikkerhed.

I dag er det desværre ikke nok blot at, logge på med e-mailadresse og password. Et kompleks password er et skridt i den rigtige retning, men ikke nok. Det er simpelthen for let at aflure eller få fat i, derved er vejen banet til dine mails og data.

Hvordan beskytter du dig og din virksomhed?

Det gør du ved at slå Multi-factor authentication også kaldet MFA til i Office 365. Når du så logger på, skal du bekræfte din identitet via en af følgende muligheder:

  • SMS, kode
  • Opkald, kode
  • Godkendelse via app

Multi-factor authentication eller to-faktor login er standard i Office 365 og du behøver derfor ikke tilkøbe 3. parts software. Det skal blot sættes op.

A-one Solutions anbefaler

Vi anbefaler at alle brugere sættes op med Multi-factor authentication og godkender via app’en Microsoft Authenticator, som fås gratis til både Android og IOS.

Når du logger på din Office 365 konto, skal du blot godkende login på app’en. Lige så let som at logge på banken med Nem-id, måske endda lettere.

Tag os gerne med på råd omkring den rette sikkerhed for netop dig og din virksomhed.

Krypteret og Sikker mail med Office 365
Husk at du nu kan sende krypteret og sikker mail direkte fra Office 365.

Læs mere i vores tidligere artikel om ”mailkryptering med Office 365”.

Hvis det ikke er med i netop dit Office 365 abonnement, kan det fås via add-on licens. Tag os gerne med på råd eller lad os hjælpe dig i gang.

Kom i gang med det samme – vi hjælper dig i mål!

© 2016 A-one Solutions | Danmarks mest personlige IT | A-one Solutions | Herstedvang 7A, 2620 Albertslund | info@a-os.dk | +45 70 26 48 50